(DSD = Difference/Disorder in Sex Development. På dansk er definitionen “variationer og forstyrrelser i den biologiske kønsudvikling”)
Uddybning
Den almindelige fosterudvikling
Når en ægcelle og en sædcelle smelter sammen, får den befrugtede ægcelle (kaldet zygoten) typisk 23 kromosomer fra moren og 23 fra faren. Herfra deler zygoten sig ved almindelig celledeling først til et embryon, så til et foster, og således vil langt de fleste celler i fosteret have 46 kromosomer.
Moderens ægcelle giver altid et X-kromosom, hvorimod faderens sædcelle kan give enten et X- eller et Y-kromosom.
- Giver han et X, får fosteret to X-kromosomer og følger typisk den kvindelige udviklingsvej.
- Giver han et Y, får fosteret ét X og ét Y og følger typisk den mandlige udviklingsvej.
- Betegnelsen for kvinder er 46 XX (forstået som 23 kromosompar og kønskromosomerne er XX). For mænd er betegnelsen 46 XY.
Når udviklingen afviger
Fosterets udvikling styres af kemiske stoffer kaldet enzymer, som kroppen danner ud fra opskriften i DNA’et. De fleste kropsdele og organer, f.eks. hjerte, knogler og muskler, udvikler sig efter det samme grundmønster hos alle mennesker, med bittesmå forskelle fra person til person. Nogle træk er dog i gennemsnit forskellige hos mænd og kvinder. Mænd er f.eks. typisk højere end kvinder, men der findes både lave mænd og høje kvinder.
Kønsorganernes udvikling styres også af enzymer, men med én afgørende forskel fra andre kropsdele: Der findes to vidt forskellige grundmønstre, ét for hankøn og ét for hunkøn.
I ca. 99,98 % af alle fødsler fører kønsdifferentieringen til et barn, der nemt kan klassificeres som dreng eller pige blot ved at se på de ydre kønsorganer. Det er en af de mest præcise diagnostiske tests i hele lægevidenskabet, selvom den hverken kræver særligt udstyr eller uddannelse.
Nogle gange er der dog en variation, enten i generne eller i den måde, de virker på gennem enzymproduktionen. Det kan betyde, at et organ eller en kropsdel ikke udvikler sig efter grundmønstret. Resultatet kan være en mindre afvigelse fra normal udvikling eller en større afvigelse, der fører til betydelige funktionsfejl eller helbredsproblemer. Eksempler er ganespalte (når ganen ikke lukker sig helt), thalassæmi (en blodsygdom) og atrieseptumdefekt (“hul i hjertet”).
Nogle gange udvikler forplantningsorganerne sig heller ikke fuldt ud, eller de forsøger at udvikle sig ad det andet køns vej. Da der kun findes to genetiske skabeloner – den mandlige og den kvindelige – kan en sådan variation ikke skabe et barn som et tredje køn eller som begge køn. De eneste mulige udfald er variationer af det ene eller det andet køn – som plat eller krone.
En sådan variation kan være begrænset til en enkelt kropsdel og være så lille, at barnets køn stadig er let at aflæse. To eksempler er kryptorkisme (når den ene eller begge testikler ikke er vandret ned i pungen) og hypospadi (når urinrørsåbningen sidder på undersiden af penis i stedet for på spidsen). I begge tilfælde er barnet tydeligt en dreng, selvom hans kønsorganer ser lidt anderledes ud end normalt.
Hvor mange har en DSD?
Men meget sjældent kan den nyfødtes køn ikke umiddelbart fastslås, og meget sjældent er der uoverenstemmelse mellem personens biologiske kromosomer og det ydre udtryk. Tilsammen udgør den gruppe 0,018 %. Disse er de mest udtalte tilfælde inden for det, der kaldes DSD (differences/disorders of sex development), på dansk “variationer og forstyrrelser i den biologiske kønsudvikling”.
Hvor mange der alt i alt har en afvigelse i kønsudviklingen, afhænger af definitionen. Det ofte citerede tal på ca. 1,7 % tæller de fleste afvigelser med, også dem, hvor kønnet er helt tydeligt, men f.eks.et ekstra eller manglende kønskromosomer. De ca. 0,018 %, hvor kønnet ikke umiddelbart kan fastslås, indgår i de 1,7 %.
Ordet “interkøn” var tidligere en udbredt betegnelse, men anses nu for forældet blandt fagfolk, fordi det fejlagtigt antyder, at personen befinder sig et sted mellem kønnene.
Den mest udbredte DSD hos mænd er Klinefelters syndrom, 47 XXY. Disse har et ekstra kromosom ud over de 46, et ekstra X.
En af de mest udbredte DSD’er hos kvinder er Turners syndrom med betegnelsen 45 X. Hos de fleste mangler det ene X-kromosom helt, så der kun er 45 kromosomer i stedet for 46. Hos andre mangler det delvist, eller kun en del af kroppens celler mangler det (en såkaldt mosaik-variant).
DSD’er er kønsspecifikke og rammer kun det ene køn. De er variationer af det mandlige eller det kvindelige, ikke et tredje køn. Derfor er det misvisende at kalde det interkøn.
DSD i sportens verden – AIS, Swyer og 5-ARD
Der findes også sjældne tilfælde, hvor kroppens ydre ikke stemmer overens med kønskromosomerne: Barnet har XY-kromosomer, men ser helt eller delvist ud som en pige ved fødslen. To eksempler er:
- Androgeninsensitivitetssyndrom (AIS), hvor kroppen ikke eller kun delvist kan reagere på mandlige kønshormoner (androgener) som testosteron. AIS inddeles efter graden af insensitivitet i komplet (CAIS), partiel (PAIS) og minor (MAIS). Ved CAIS ser barnet helt ud som en pige, men har indvendige testikler og et fravær af livmoder og æggestokke. Ved PAIS kan kønsorganerne variere fra næsten kvindelige over tvetydige til underudviklede mandlige. Ved MAIS har drengen typisk normale mandlige kønsorganer. I Danmark anslås ca. 4 ud af 100.000 nyfødte, der ser ud som piger, at have AIS.
- Swyer-syndrom (komplet gonadedysgenesi), hvor kønskirtlerne aldrig udvikler sig til hverken testikler eller æggestokke. Personen har en livmoder, men kommer ikke i puberteten uden hormonbehandling. I Danmark anslås det at gælde ca. 1 ud af 70.000 nyfødte, der ser ud som piger.
Begge tilstande rammer kun personer med XY-kromosomer. Personer med CAIS og Swyer vokser op og lever som kvinder, og ofte er det først udeblivelsen af menstruation, der afslører tilstanden. Fordi testosteron ikke har haft nogen virkning på kroppen, har de ikke gennemgået en mandlig pubertet. Om de alligevel kan have visse fysiske fordele i sport, f.eks. pga. forøget højde, er omdiskuteret.
DSD’en XY 5-ARD ligner CAIS ved fødslen, men ikke i puberteten. Barnet har XY-kromosomer og indvendige testikler, og de ydre kønsorganer kan ligne en piges. Derfor kan barnet blive registreret som pige, ikke mindst i lande, hvor fødselsdiagnostikken er mindre udviklet.
Til forskel fra CAIS reagerer kroppen fuldt ud på testosteron. I puberteten gennemgår drengen derfor en typisk mandlig udvikling: Muskelmassen øges, “klitoris” udvikler sig i retning af en penis, og stemmen går i overgang. Han udvikler ikke bryster og får ikke menstruation – to klare tegn på, at der ikke er tale om en kvinde. Alligevel har flere mænd med 5-ARD konkurreret i kvindeklassen i elitesport. Den mest kendte er løberen Caster Semenya, der har vundet adskillige guldmedaljer ved OL og VM.
Andelen af ægte hermafroditter, altså med udvikling af fuldt fungerende testikler og fungerende ovarier, anslås til lig nul. Enten vinder ovarierne funktionsmæssigt eller testiklerne, og det er stadig ekstremt sjældent med begge organer.
Diagnose og livet med DSD
Nogle DSD’er er tydelige ved fødslen eller kort efter. Andre opdages først i ungdommen, når puberteten ikke forløber som forventet. Præcis diagnosticering samt individuelt tilpasset behandling og støtte er afgørende, og nogle DSD’er medfører både fysiske og psykiske helbredsudfordringer.
Ifølge det nationale forsknings- og analysecenter VIVE’s rapport Interkøn, anser de adspurgte personer med variationer i kønskarakteristika (DSD) sig kun sjældent som LGBTI-personer.