FAQ om køn

Ofte stillede spørgsmål om køn

  • Mennesker og andre pattedyr opdeles i hunkøn og hankøn.
  • Køn beskriver, hvilken rolle kroppen er indrettet til at spille i forplantningen: om kroppen er indrettet til at danne ægceller eller sædceller.
  • Kønnet forankres ved befrugtningen og kan ikke ændres.
  • Kønnet præger hele kroppen – ikke kun kønsorganerne.
  • Hvorvidt ens reproduktive anatomi er funktionsdygtig, ændrer ikke på ens køn. En kastreret mand er stadig en mand, og en kvinde i overgangsalderen er stadig en kvinde.
Hvad gør en kvinde til en kvinde, og en mand til en mand?

Hankøn betegner individer eller kropsdele, der har fulgt den udviklingsvej, som understøtter produktionen af sædceller. Hos mennesker og andre pattedyr er hannens rolle i skabelsen af et nyt individ begrænset til at levere den sædcelle, der befrugter ægget.

Hunkøn betegner individer eller kropsdele, der har fulgt den udviklingsvej, som understøtter produktionen af ægceller. Hunnens rolle rækker langt ud over at levere ægget: Hun bærer det nye individ i sin livmoder (graviditet), føder det og producerer bagefter mælk til det (amning).

Fra befrugtning til hele kroppen

Kønnet forankres i det øjeblik, sædcellen befrugter ægget. Ægget bærer altid et X-kromosom, mens sædcellen bærer enten et X eller et Y. Er der et Y-kromosom til stede, igangsættes en kaskade af processer, der danner testikler og penis. Uden Y-kromosomet dannes æggestokke, livmoder og vagina. Et XY-foster følger altså den mandlige udviklingsvej og et XX-foster den kvindelige.

Kønskromosomerne findes i næsten alle kroppens celler, og forskellene mellem mænd og kvinder viser sig i alt fra skelettets opbygning til musklerne, organerne, immunforsvaret og det ydre udseende.

Hvorvidt de reproduktive organer er funktionsdygtige, er underordnet. Børn, der ikke er gået i puberteten, kvinder efter overgangsalderen og mennesker, der er infertile eller har fået fjernet kønsorganerne, er stadig det køn, der blev forankret ved deres undfangelse. Mister en kvinde evnen til at danne ægceller, får hun ikke evnen til at danne sædceller.

Hjernen kønner instinktivt

Køn er ikke en ny opfindelse. Længe før mennesket kunne læse og skrive eller havde et CPR-system, har samfund forstået, at der er forskel på mænd og kvinder. F.eks. skildrer et af menneskets ældste kendte kunstværker, den omkring 30.000 år gamle Venus fra Willendorf, tydeligt en kvindekrop. 

Fordi kønnet præger hele kroppen, aflæser vores hjerner instinktivt hinandens køn – ofte på et splitsekund. Vi behøver ikke at se andres kønsorganer for at afgøre deres køn. Det kan vi ud fra både gangart, kropsbygning og ansigt. 1 2

Forskning viser også, at hjernen har en “mandlig bias”: Ét enkelt mandligt kendetegn er nok til, at vi tolker en person som mand 3 4. En mulig forklaring er, at det har været en evolutionær fordel at kunne genkende mænd, fordi mødet med en mandekrop har en betydeligt højere risikoprofil end mødet med en kvindekrop – især for kvinder.

  1. Kozlowski, Lynn & Cutting, James. (1977). Recognizing the sex of a walker from a dynamic point-light display. Attention Perception & Psychophysics. 21. 575-580. 10.3758/BF03198740 ↩︎
  2. Mather, George & Murdoch, Linda. (1994). Gender Discrimination in Biological Motion Displays Based on Dynamic Cues. Proceedings of The Royal Society B: Biological Sciences. 258. 273-279. 10.1098/rspb.1994.0173
    ↩︎
  3. Wenzlaff F, Briken P, Dekker A (2018) If there’s a penis, it’s most likely a man: Investigating the social construction of gender using eye tracking. PLoS ONE 13(3): e0193616. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0193616 ↩︎
  4. Federici, S., Lepri, A., Bacci, S. et al. Male recognition bias in sex assignment based on visual stimuli. Sci Rep 12, 8156 (2022). https://doi.org/10.1038/s41598-022-12411-1 ↩︎

  • Der er to køn: hunkøn og hankøn.
  • Der er to køn, fordi der kun findes to typer kønsceller: æg og sæd. Der findes ingen tredje kønscelle.
  • Køn er to adskilte kategorier, ikke et spektrum. Intet menneske kan lave en mellemting mellem et æg og en sædcelle.
  • Medfødte forstyrrelser i kønsudviklingen (DSD) er ikke et tredje køn.
Køn er ikke en skala

Når man ser på forskelle (“variabler”) mellem mennesker, kan man inddele forskellene i to forskellige slags:

  • Tællelige, adskilte grupper, såkaldt kategoriske variabler: Alle forskellene falder i én af nogle få grupper, ligesom en mønt, der kun kan være plat eller krone. Der findes ingen værdier imellem.
  • En glidende skala med uendeligt antal muligheder, såkaldt kontinuerlige variabler: Alle forskellene kan ligge hvor som helst på skalaen, f.eks. højde eller vægt. Et menneske kan være 172 cm, 173,5 cm eller 173,8 cm høj.

Køn hører til den første slags: der er to adskilte grupper, hankøn og hunkøn – det, man kalder en dikotomi. Hvis køn var et spektrum, ville vi se mennesker, der dannede mange forskellige kønsceller, sådan som vi ser det med højde. I stedet hører 99,98 % af alle mennesker tydeligt til det ene eller det andet køn.

Mænd og kvinder overlapper på mange egenskaber. Nogle kvinder er højere end mange mænd, og nogle mænd er mere omsorgsfulde end mange kvinder. Men det betyder ikke, at disse mennesker er “blandinger af mand og kvinde”. Overlap betyder bare, at mennesker inden for hvert køn er forskellige.

Nogle få mennesker fødes med en forstyrrelse i kønsudviklingen (DSD), hvor kroppen har udviklet sig anderledes end normalt. I omkring to ud af 10.000 fødsler skal lægerne undersøge barnet nærmere for at fastslå dets køn.

Tilstandene påvirker livet meget forskelligt. Men hver af dem rammer kun det ene køn, og ingen af dem giver en tredje type kønscelle. De er derfor hverken et tredje køn eller en blanding af begge. Undtagelserne findes, men de gør ikke køn til en glidende skala.

  • Nej. Mennesker og andre pattedyr fastholder deres køn gennem hele livet – de fødes og dør enten som han eller hun.
  • Hormoner og operationer kan ændre kroppens udseende, men ikke kønnet.
  • I Danmark kan man frit ændre sit juridiske køn. Det ændrer et CPR-nummer, ikke en krop.
  • Man behøver ikke at skifte køn for at bryde med kønsstereotyperne. Der er mange måder at være mand eller kvinde på, og ingen af dem er forkerte eller sygelige.
Kønsskifte er en imitation

Kønnet forankres ved befrugtningen og præger hele kroppens udvikling livet igennem.

Når f.eks. drenge går igennem puberteten, er det et udviklingstrin på den mandlige udviklingssti. Stopper man deres pubertet eller giver man dem kvindelige hormoner, modarbejdes deres naturlige udvikling, men de træder ikke ind på den kvindelige udviklingssti.

Man kan ændre sit udseende med tøj, makeup, proteser, kønshormoner og kirurgi. Men man kan ikke skabe funktionsdygtige forplantningsorganer af det modsatte køn, og kroppens celler bærer stadig de samme kønskromosomer. Hvis man vil ændre sin krop for at fremstå som det modsatte køn, er det en livslang modarbejdelse af kroppens naturlige tilstand og udvikling.

Siden 2014 har man i Danmark kunnet ændre sit juridiske køn ved en skriftlig erklæring, uden krav om diagnose eller behandling. Det juridiske køn er en administrativ registrering – i praksis ændrer det ikke kroppen.

Ens køn påvirker, hvilke udviklingsfaser kroppen går igennem, og det kan også påvirke, hvilke muligheder og begrænsninger man møder i livet. Nogle af dem udspringer af samfundets forventninger til, hvordan hvert køn bør opføre sig – dvs. samfundets kønsstereotyper. Nogle samfund er meget restriktive i deres forventninger til hvert køn, andre er mere frie.

En mand holder ikke op med at være en mand, fordi han har træk, der stereotypt forbindes med kvinder. Det gør ham ikke til “en slags kvinde”. Det viser, at mænd er forskellige.

Hvis man mener, at en mand med kvindestereotypiske træk bliver til en kvinde, begrænser man mænds råderum for at udtrykke sig. Man sætter en stopklods for hele spektret af måder, mænd kan agere og udtrykke sig på. Men der er mange måder at være mand eller kvinde på, og i et frit og ligestillet samfund er ingen af dem forkerte eller sygelige.

(DSD = Difference/Disorder in Sex Development. På dansk er definitionen “variationer og forstyrrelser i den biologiske kønsudvikling”)

  • Hos 98-99 % af alle nyfødte har kønsorganerne og de indre forplantningsorganer udviklet sig normalt, og barnets køn kan let aflæses ud fra de ydre kønsorganer: Er der en penis, er det en dreng. Er der en vulva (de ydre kvindelige kønsorganer), er det en pige.
  • Hos de resterende har kønsudviklingen forløbet anderledes end normalt. Det kan være alt fra helt små variationer, hvor barnets køn stadig er tydeligt, til store afvigelser, hvor det kræver nærmere undersøgelser at fastslå barnets køn.
  • Mange af disse medfødte tilstande samles under betegnelsen DSD (differences/disorders of sex development), altså forskelle/forstyrrelser i kønsudviklingen. Der findes omkring 40 forskellige DSD’er, hvoraf nogle er ekstremt sjældne.
  • Hvor mange der har en afvigelse i kønsudviklingen, afhænger derfor af, hvordan man definerer det. De to mest citerede bud er ca. 1,7 % og ca. 0,018 %. 1,7 %-tallet tæller mange afvigelser med, også dem, hvor kønnet er helt tydeligt. 0,018 %-tallet tæller kun de tilfælde, hvor kroppen ikke tydeligt kan kategoriseres som mand eller kvinde ud fra de ydre genitalier, eller hvor kroppens ydre ikke stemmer overens med kromosomerne.
  • Mennesker med DSD tilhører ikke et tredje køn, og de er heller ikke en blanding af begge køn.
  • Mange DSD’er medfører infertilitet, og nogle giver også alvorlige helbredsproblemer livet igennem.
  • DSD bruges ofte som argument for, at køn er et spektrum, men det er forkert. Størstedelen af dem, der vil skifte køn, har ikke en DSD. De er en del af de 98-99 %, der har haft en normal udvikling af deres kønsorganer og har velfungerende reproduktionsanlæg.
Uddybning
Den almindelige fosterudvikling

Når en ægcelle og en sædcelle smelter sammen, får den befrugtede ægcelle (kaldet zygoten) typisk 23 kromosomer fra moren og 23 fra faren. Herfra deler zygoten sig ved almindelig celledeling først til et embryon, så til et foster, og således vil langt de fleste celler i fosteret have 46 kromosomer.

Moderens ægcelle giver altid et X-kromosom, hvorimod faderens sædcelle kan give enten et X- eller et Y-kromosom.

  • Giver han et X, får fosteret to X-kromosomer og følger typisk den kvindelige udviklingsvej.
  • Giver han et Y, får fosteret ét X og ét Y og følger typisk den mandlige udviklingsvej.
  • Betegnelsen for kvinder er 46 XX (forstået som 23 kromosompar og kønskromosomerne er XX). For mænd er betegnelsen 46 XY.
Når udviklingen afviger

Fosterets udvikling styres af kemiske stoffer kaldet enzymer, som kroppen danner ud fra opskriften i DNA’et. De fleste kropsdele og organer, f.eks. hjerte, knogler og muskler, udvikler sig efter det samme grundmønster hos alle mennesker, med bittesmå forskelle fra person til person. Nogle træk er dog i gennemsnit forskellige hos mænd og kvinder. Mænd er f.eks. typisk højere end kvinder, men der findes både lave mænd og høje kvinder.

Kønsorganernes udvikling styres også af enzymer, men med én afgørende forskel fra andre kropsdele: Der findes to vidt forskellige grundmønstre, ét for hankøn og ét for hunkøn.

I ca. 99,98 % af alle fødsler fører kønsdifferentieringen til et barn, der nemt kan klassificeres som dreng eller pige blot ved at se på de ydre kønsorganer. Det er en af de mest præcise diagnostiske tests i hele lægevidenskabet, selvom den hverken kræver særligt udstyr eller uddannelse.

Nogle gange er der dog en variation, enten i generne eller i den måde, de virker på gennem enzymproduktionen. Det kan betyde, at et organ eller en kropsdel ikke udvikler sig efter grundmønstret. Resultatet kan være en mindre afvigelse fra normal udvikling eller en større afvigelse, der fører til betydelige funktionsfejl eller helbredsproblemer. Eksempler er ganespalte (når ganen ikke lukker sig helt), thalassæmi (en blodsygdom) og atrieseptumdefekt (“hul i hjertet”).

Nogle gange udvikler forplantningsorganerne sig heller ikke fuldt ud, eller de forsøger at udvikle sig ad det andet køns vej. Da der kun findes to genetiske skabeloner – den mandlige og den kvindelige – kan en sådan variation ikke skabe et barn som et tredje køn eller som begge køn. De eneste mulige udfald er variationer af det ene eller det andet køn – som plat eller krone.

En sådan variation kan være begrænset til en enkelt kropsdel og være så lille, at barnets køn stadig er let at aflæse. To eksempler er kryptorkisme (når den ene eller begge testikler ikke er vandret ned i pungen) og hypospadi (når urinrørsåbningen sidder på undersiden af penis i stedet for på spidsen). I begge tilfælde er barnet tydeligt en dreng, selvom hans kønsorganer ser lidt anderledes ud end normalt.

Hvor mange har en DSD?

Men meget sjældent kan den nyfødtes køn ikke umiddelbart fastslås, og meget sjældent er der uoverenstemmelse mellem personens biologiske kromosomer og det ydre udtryk. Tilsammen udgør den gruppe 0,018 %. Disse er de mest udtalte tilfælde inden for det, der kaldes DSD (differences/disorders of sex development), på dansk “variationer og forstyrrelser i den biologiske kønsudvikling”.

Hvor mange der alt i alt har en afvigelse i kønsudviklingen, afhænger af definitionen. Det ofte citerede tal på ca. 1,7 % tæller de fleste afvigelser med, også dem, hvor kønnet er helt tydeligt, men f.eks.et  ekstra eller manglende kønskromosomer. De ca. 0,018 %, hvor kønnet ikke umiddelbart kan fastslås, indgår i de 1,7 %.

Ordet “interkøn” var tidligere en udbredt betegnelse, men anses nu for forældet blandt fagfolk, fordi det fejlagtigt antyder, at personen befinder sig et sted mellem kønnene.

Den mest udbredte DSD hos mænd er Klinefelters syndrom, 47 XXY. Disse har et ekstra kromosom ud over de 46, et ekstra X.

En af de mest udbredte DSD’er hos kvinder er Turners syndrom med betegnelsen 45 X. Hos de fleste mangler det ene X-kromosom helt, så der kun er 45 kromosomer i stedet for 46. Hos andre mangler det delvist, eller kun en del af kroppens celler mangler det (en såkaldt mosaik-variant).

DSD’er er kønsspecifikke og rammer kun det ene køn. De er variationer af det mandlige eller det kvindelige, ikke et tredje køn. Derfor er det misvisende at kalde det interkøn.

DSD i sportens verden – AIS, Swyer og 5-ARD

Der findes også sjældne tilfælde, hvor kroppens ydre ikke stemmer overens med kønskromosomerne: Barnet har XY-kromosomer, men ser helt eller delvist ud som en pige ved fødslen. To eksempler er:

  • Androgeninsensitivitetssyndrom (AIS), hvor kroppen ikke eller kun delvist kan reagere på mandlige kønshormoner (androgener) som testosteron. AIS inddeles efter graden af insensitivitet i komplet (CAIS), partiel (PAIS) og minor (MAIS). Ved CAIS ser barnet helt ud som en pige, men har indvendige testikler og et fravær af livmoder og æggestokke. Ved PAIS kan kønsorganerne variere fra næsten kvindelige over tvetydige til underudviklede mandlige. Ved MAIS har drengen typisk normale mandlige kønsorganer. I Danmark anslås ca. 4 ud af 100.000 nyfødte, der ser ud som piger, at have AIS.
  • Swyer-syndrom (komplet gonadedysgenesi), hvor kønskirtlerne aldrig udvikler sig til hverken testikler eller æggestokke. Personen har en livmoder, men kommer ikke i puberteten uden hormonbehandling. I Danmark anslås det at gælde ca. 1 ud af 70.000 nyfødte, der ser ud som piger.

Begge tilstande rammer kun personer med XY-kromosomer. Personer med CAIS og Swyer vokser op og lever som kvinder, og ofte er det først udeblivelsen af menstruation, der afslører tilstanden. Fordi testosteron ikke har haft nogen virkning på kroppen, har de ikke gennemgået en mandlig pubertet. Om de alligevel kan have visse fysiske fordele i sport, f.eks. pga. forøget højde, er omdiskuteret. 

DSD’en XY 5-ARD ligner CAIS ved fødslen, men ikke i puberteten. Barnet har XY-kromosomer og indvendige testikler, og de ydre kønsorganer kan ligne en piges. Derfor kan barnet blive registreret som pige, ikke mindst i lande, hvor fødselsdiagnostikken er mindre udviklet.

Til forskel fra CAIS reagerer kroppen fuldt ud på testosteron. I puberteten gennemgår drengen derfor en typisk mandlig udvikling: Muskelmassen øges, “klitoris” udvikler sig i retning af en penis, og stemmen går i overgang. Han udvikler ikke bryster og får ikke menstruation – to klare tegn på, at der ikke er tale om en kvinde. Alligevel har flere mænd med 5-ARD konkurreret i kvindeklassen i elitesport. Den mest kendte er løberen Caster Semenya, der har vundet adskillige guldmedaljer ved OL og VM.

Andelen af ægte hermafroditter, altså med udvikling af fuldt fungerende testikler og fungerende ovarier, anslås til lig nul. Enten vinder ovarierne funktionsmæssigt eller testiklerne, og det er stadig ekstremt sjældent med begge organer.

Diagnose og livet med DSD

Nogle DSD’er er tydelige ved fødslen eller kort efter. Andre opdages først i ungdommen, når puberteten ikke forløber som forventet. Præcis diagnosticering samt individuelt tilpasset behandling og støtte er afgørende, og nogle DSD’er medfører både fysiske og psykiske helbredsudfordringer.

Ifølge det nationale forsknings- og analysecenter VIVE’s rapport Interkøn, anser de adspurgte personer med variationer i kønskarakteristika (DSD) sig kun sjældent som LGBTI-personer.