Kønsskifte af børn og unge

Forskning, vejledninger og kontroverser

Kønsskiftebehandlingen af børn og unge rejser mange spørgsmål, men ikke alle kan besvares med ”forskningen viser”. Der er for eksempel ikke tilstrækkelig videnskabelig evidens for, at behandlingen gør mere gavn end skade, selv om holdningen tidligere var en anden. 

Nu ses indbyrdes stridende konklusioner i forskningen, og den langsigtede opfølgning af, hvordan det gik med de unge, er i overraskende grad forsømt. 

Forsømt er også forskningen i konsekvenser af socialt kønsskifte, altså det indledende skifte, der ikke sker i regi af sundhedsvæsenet, men hvor barnet får nyt navn, nyt ydre (beklædning, hår m.v.) og måske ændrer adfærd.

Derfor kan det være svært for de unge, deres forældre og andre med interesse at vurdere plusser og minusser ved kønsskiftet, for er udsagnet ”forskningen viser” vitterligt bevis for et standpunkt i den polariserede kønsdebat? Selv blandt de professionelle, som fx psykologer, psykiatere og andre læger, hersker der uenighed om behandlingsvejledningernes videnskabelige holdbarhed. 

Uenighed i resultater og holdninger

Men hermed en hjælpende hånd til at kunne finde frem til, hvad der foreligger af forskning inden for en række områder, heriblandt pubertetsblokkere, krydshormoner (det modsatte køns hormoner), autisme/kønsdysfori, selvmordsrisici og detransition (ophør med kønsskiftebehandlingen). 

Også vejledninger, der udgives til støtte for behandlerne (klinikerne), omtales, ligeså de vigtige aktuelle kontroverser, der kan få vidtrækkende konsekvenser og som vanskeliggør overblikket. Artiklen afsluttes med en omtale af den danske vejledning, udsendt af Sundhedsstyrelsen.

WPATH, SEGM og CASS

I debatten nævnes ofte to organisationer: WPATH (World Professional Association for Transgender Health) samt SEGM (Society for Evidence-Based Gender Medicine). Sidstnævnte har alene fokus på børn og unge med kønsdysfori (kønsinkongruens). Der henvises desuden også flittigt til en britisk rapport, der vurderer forskningen samt vejledninger, The Cass Review. Den rapport belyses senere i artiklen.

Størstedelen af forskningen om disse børn og unge er samlet hos SEGM, der har en vidensbank på nettet. Via et søgefelt ledes man direkte frem til de foreliggende studier på det søgte område, og desuden foreligger der en systematisk opdeling af forskningen på de forskellige områder. 

SEGM er ajour med nyeste forskning, men udgiver ikke selv en behandlingsvejledning. 

Holdninger i transkredse

Tilføjes må, at organisationen ikke er i høj kurs i transkredse, idet SEGM anklages for at være farvet af en kritisk holdning. Størstedelen af, hvad SEGM viderebringer, indgår imidlertid i andre forskningsoversigter og vejledninger1, hvoraf nogle angribes lige så hårdt fra trans-siden, andre slet ikke.

Højest rangerende i troværdighed i transmiljøet er den internationalt udbredte behandlingsvejledning fra WPATH, samt den forskning, der ligger til grund for vejledningen. WPATH har en positiv holdning til medicinsk og kirurgisk kønsskifte af børn og unge.

Organisationen tilbyder dog ikke en systematiseret oversigt over forskningen. I sin vejledning ”Standards of Care”, hvis nyeste version, SOC 8, kom i 2022, ses blot en referenceliste med forskning, der fylder 69 tætskrevne sider ud af i alt 259 sider, hvilket næppe er en hjælp for den uindviede.

WPATH-vejledningen er, hvad Sundhedsstyrelsen herhjemme refererer til som standard i sin vejledning fra 2018, men den rummer også visse anvisninger truffet på anden baggrund.

Magten bag 

WPATH-medlemslisten er ikke offentligt tilgængelig, ej heller medlemstallet, men der ses skøn på 1.500-2.000. Medlemmerne er behandlere på området, samt ansatte i interessegrupper, såsom LGBT-foreninger, samt virksomheder involveret i området, herunder medicinalindustrien. Et tidligere læk af medlemslisten viste, at den omfattede nogle få danske klinikere i behandlingssystemet. 

SEGM blev dannet som modvægt til udbredelsen af behandlingsvejledningen fra WPATH, idet vejledningen, SOC 8, på flere områder ikke bygger på en systematisk vurdering af den videnskabelige evidens for brug af medicinering og kirurgi på børn og unge, men på holdninger.

SEGM har ingen medlemmer, men der er tale om et samarbejde med 350 klinikere og forskere.

Hvad SEGM tilbyder af viden er følgende: Forskningens overskrift, link til studiet, et abstract/resumé, og – hvor tilladt – den fulde tekst. I visse tilfælde analyseres forskningen af fagfolk, på vegne af SEGM. Det er især på de områder, hvor der hersker uenighed i de videnskabelige kredse. 

Universitetets kritik af WPATHs vejledning mørklagt

Kvaliteten af WPATH som ekspert var i mange år uantastet, men der synes at komme revner i fundamentet. Værst for organisationen var nok, da det i 2022 kom frem, at et anerkendt universitet underkendte WPATHs påstande om at have videnskabelig evidens for indholdet af SOC 8-vejledningen.

Det var ellers WPATH selv, der som del af forarbejdet havde anmodet Johns Hopkins University i USA om en nærmere, systematisk gennemgang af 13 områder i den nye vejledning. Universitetets medicinske fakultet anses for såre kyndig på området. Allerede i 60’ene og 70’erne blev der arbejdet med kønsidentitetsområdet, og flere af dets forskere var medstiftere af en organisation, som senere tog navneskifte til WPATH.

Hopkins-universitetets tilbagemeldinger om de 13 områder bekom ikke WPATH, og 11 ud af de 13 rapporter blev krævet holdt hemmelige. Universitetet måtte ikke publicere disse, og SOC 8-teksterne blev ikke rettet.

At tilbagemeldingerne fra Johns Hopkins alligevel kom frem, skyldes en retssag anlagt i 2022 mod staten Alabama for at have indført forbud mod kønsskiftebehandling af børn og unge. Sagen var anlagt af en menneskerets/LGBT-organisation, tre børnelæger i Alabama samt forældre til børn med kønsdysfori. 

Staten Alabama, hvis styre er republikansk, fik bevilget ret til at rekvirere den interne kommunikation hos WPATH og andet, der gik forud for den nye vejledning, SOC 8. Dermed kom Hopkins-universitetets vurderinger frem i lyset, ligeså WPATHs mørklægning af den uønskede viden. 

Politisk pres for at fjerne nedre aldersgrænse for behandling

Kommunikationen rummede en opsigtsvækkende afsløring af, hvorfor WPATH i SOC 8 havde fjernet de nedre aldersgrænser for at sætte børn på kønsskiftemedicinering og for at udføre ”kønsbekræftende” kirurgi på dem.

WPATH havde begrundet det med, at det var i barnets tarv at starte ud fra individuelle vurderinger, fremfor ud fra en fast aldersgrænse. Det viste sig, at der havde været et politisk pres fra den ledende departementschef for sundhedsområdet (vice state secretary) under Joe Bidens præsidenttid, lægen og officeren, Rachel Levine.

Levine skiftede selv til kvindekønsrollen i moden alder, som far til to børn. Men der var også pres fra transaktivistiske grupper, kritiske over for begrænsninger i børn og unges tilgang til pubertetsstoppere og anden kønsbehandling.

Erstatningskrav fra unge, der fortrød

Omtale af annulleringen af aldersgrænser kan tyde på, at retssager fra unge, der fortrød kønsskiftet, anlagt mod klinikerne, spillede en rolle. Sådanne sagsanlæg var begyndt at pible frem og gav nervøsitet, ikke mindst i USA, hvor erstatningssager kan få voldsomme økonomiske følger for den sagsøgte. 

De unge detransitioners anklagede læger, psykologer og kirurger for uansvarlighed. Argumentationen byggede blandt andet på utilstrækkelig information, utilstrækkelig udredning samt på, at børn og teenagere ikke er i stand til at give, hvad der kaldes informeret samtykke til så kompleks og livsændrende en behandling.

En af sagerne er nået til domsfældelse og forventes at danne præcedens. Sagsøgeren Fox Varian, der i dag er 22 år, blev tilkendt i alt 2 millioner dollar – ca. 13,4 millioner kroner.

13,4 mio. kr

blev ‘tidligere transbarn’ tilkendt i erstatning for lægernes uansvarlighed

Kilde: Fox Varian v. Kenneth Einhorn & Simon Chin

Så vidt vides, er der endnu ikke anlagt lignende sager i Norden, men der er drøftelser i gang. Det fremgik af en konference i Malmø, med deltagelse af flere professorer. Konferencen var hovedsagelig kritisk over for holdningen, at unge med troen på at være født i det forkerte køn skal mødes bekræftende og sættes hurtigt i behandling.

Kvalitetsvurderingerne i The Cass Review

Forskerne fra Johns Hopkins University var blandt de første, der efter en omfattende vurdering af WPATHs anbefalinger, påpegede, at der var problemer, men i april 2024 udkom The Cass Review, også med kritik. Det er den hidtil grundigste vurdering af den foreliggende forskning.

Forskere ved York University gennemgik til rapporten i alt 103 studier, for at vurdere den videnskabelige kvalitet. Der blev set på 50 studier vedrørende pubertetsstoppere, og på 53 studier vedrørende krydshormoner, altså brug af det modsatte køns hormoner. (Der var et overlap i studierne).

Faktaboks · The cass review’s gennemgang

Forskere ved University of York gennemgik studierne af pubertetsstoppere og krydshormoner til børn og unge og vurderede kvaliteten af hvert enkelt.

  • 103studier gennemgået
  • 2 af høj kvalitet
  • 58 af moderat kvalitet
  • 43 af lav kvalitet

Kun to af alle studierne var af høj kvalitet, 58 af moderat og 43 af lav kvalitet. Konklusionen i Cass-rapporten var, at der ikke er tilstrækkelig videnskabelig evidens for, at kønsskiftebehandling af børn og unge gør mere gavn end skade.

Svigt i vejledninger

23 vejledninger i kønsskiftebehandling i forskellige lande blev også gennemgået, og konklusionen her blev, at der ofte ikke kunne ses en ”uafhængig og evidensbaseret” tilgang bag udarbejdelsen af anbefalingerne.

Rapporten var bestilt af den britiske regering. Børnelægen Hilary Cass, der også har stået i spidsen for børnelægernes organisation, Royal College of Paediatrics and Child Health, stod i spidsen for arbejdet, der blev udført i samarbejde med University of York.

Sandheden er, at vi ingen god evidens har for de langsigtede resultater af behandling mod kønsrelateret mistrivsel

Dr Hilary Cass

The Cass Review blev straks kritiseret fra transaktivistisk side. Der blev spredt misinformation, også fra forskerside, men der synes nu at være en rimelig bred konsensus om, at evidensgrundlaget for kønsskiftebehandling af børn og unge er mangelfuldt, hvorfor der efterlyses yderligere forskning. Men flere lande har ændret deres behandlingspolitik i mere påpasselig retning på grund af Cass-rapporten.

Amerikansk kritik af WPATH

Men WPATH har fået flere problemer, blandt andet som følge af et læk af en intern kommunikation fra organisationens ledelse og medlemmer. Lækket, der omtales i rapporten WPATH Files, dokumenterede intern viden om, at der var problemer med vejledningen, SOC 8.

Senest har også det amerikanske sundhedsministerium udsendt en rapport med tilsvarende kritiske konklusioner. Den blev efterfølgende fagfællebedømt, altså peer reviewed, hvilket foranledigede enkelte rettelser.

Også den rapport afvises i transmiljøet. Rapporten kaldes et rent bestillingsarbejde fra præsident Donald Trumps side. Trump er kendt for at køre anti-transaktivisme i sin kamp mod Demokraterne.

Men også den amerikanske børnelægeorganisation, American Academy of Pediatrics (AAP), gik ud med kritik, og det skete i form af en pressemeddelelse. Bemærkelsesværdigt er dog, at AAP nægtede at indsende analyse til fagfællebedømmelsen.

The Endocrine Society (specialister på hormonområdet) bidrog heller ikke, men American Psychiatric Association gjorde. WPATH, der ikke var indbudt, har siden givet udtryk for, at arbejdsgruppen bag rapporten ikke var kvalificeret på netop det område.

Arbejdsgruppen, hvor fire af de ni deltagere er fra amerikanske universiteter, stod ikke frem ved den oprindelige publicering, men først efter kritikken. Beskeden fra dem var blandt andet, at de i gruppen havde forskellige politiske holdninger, og at de var blevet garanteret fuld uafhængighed fra Trump-administrationen.

Retssag mod WPATH

WPATH er selv kommet direkte i rettens søgelys. USAs Federal Trade Commission, der står for både konkurrenceret og forbrugerbeskyttelse, har anlagt sag mod WPATH, sammen med fire stater. Anklagen lyder på, at organisationen står bag vildledende påstande om kønsskiftebehandling af børn og unge.

Fra transbevægelsens side kaldes også det bestillingsarbejde fra Trump-styrets side.

Men hvad der sker i USA og hvilke holdninger, der er, kan ikke sammenlignes direkte med danske forhold, og det skyldes ikke blot Donald Trumps ageren på området. Det skyldes også, at hvor kønsskiftebehandlingen i Danmark sker i offentligt regi og er gratis, sker den i USA typisk i privat regi, typisk finansieret af den sundhedsforsikring, som fastansatte personer kan få ved ansættelse. 

Sundhedsstyrelsens forældede vejledning

Herhjemme ses ikke kontroverser i samme omfang, men der foreligger kritik af, at Sundhedsstyrelsen endnu ikke har opdateret sin gamle vejledning fra 2018. Den er stadig gældende og bygger på en ældre version af WPATHs Standards of Care. 

I vejledningen kan der næppe være taget højde for den gruppe med kønsdysfori, der har domineret siden omkring 2015, nemlig de 13-17-årige, hvoraf ca. 75 pct. er piger. Flertallet af de unge har en eller flere psykiske lidelser, men forskningen vedrørende den gruppe lod vente på sig.

Den tidligere WPATH-vejledning og dermed til dels Sundhedsstyrelsens var baseret på andre grupper og relativt få. Den ene gruppe bestod af mænd, der skiftede i voksenalder, den anden var børn, især drenge, behandlet i 1990’erne og 2000’erne, men hvis kønsdysfori opstod tidligt. 

De børn var ikke belastet af psykiske lidelser, og støttende forældre var en forudsætning for deltagelsen. Det var en atypisk ung gruppe i relation til størstedelen af den nuværende gruppe.

Kritikken i høringssvar

At Sundhedsstyrelsen endnu ikke er udkommet med en opdateret vejledning er mærkværdigt. Høringen af en opdatering blev afsluttet allerede i februar 2025.

Der var en del kritiske høringssvar, også fra fagfolk. Børnelægernes organisation, Dansk Pædiatrisk Selskab, udtrykte for eksempel stærk kritik på flere punkter (fra side 46 i høringssvarene), heriblandt af, at den nyeste viden ikke var indraget. Det skete især med henvisning til en manglende inklusion af Cass-rapporten, hvori der udtrykkes store betænkeligheder over at sætte mindreårige i medicinsk kønsskiftebehandling. The Cass Review blev publiceret otte måneder før, udkastet til vejledningen blev lagt ud i høring. 

Kritikken fra børnelægernes organisation og anden faglig kritik var ikke offentligt kendt forud for høringen, men rammer også den gældende vejledning fra Sundhedsstyrelsen fra 2018.

Generelt er der overraskende få referencer, og i særdeleshed burde den britiske Cass-rapport være inddraget i arbejdet

Dansk Pædiatrisk Selskab vedrørende Sundhedsstyrelsens påstånd om, at vejledningen beskriver den nyeste viden og erfaring

Opdateringen fra Sundhedsstyrelsen er i øvrigt præget af sprog som ”køn tildelt ved fødslen”, og af advarsler mod ikke at have en bekræftende tilgang over for børn og unge. For eksempel blev anført, at hvis ikke behandling af den unge person blev påbegyndt ved pubertetens start, kunne det medføre ”langvarige fysiske og psykosociale skadevirkninger”.

Problemet er, at igen, selv ikke eksperter, med sikkerhed kan forudsige, hvem der vil have varig kønsdysfori. De fleste vokser fra den under puberteten.

Et andet problem, der fremhæves af børnelægernes organisation i høringssvaret, er, at årsagerne til “kønslig usikkerhed/utilfredshed kan være mange og forskelligartede”. Derfor anbefales blandt andet “en mere restriktiv behandlingspraksis over for børn og unge med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelser.”

Fraværet af et overblik på dansk

Så vidt vides findes ingen overordnet redegørelse på dansk over den foreliggende forskning på området. 

Foreningen til støtte for transkønnede børn, FSTB, lægger sig op ad anbefalinger fra WPATH og Sundhedsstyrelsen om bekræftende behandling. 

FSTB nævner dog i sin publikation til forældre konkret forskning, men alene den, der understøtter foreningens holdning. Det samme gælder i publikationen til dagtilbud samt i publikationen til skoler. 

Sundhedsstyrelsen har støttet udgivelserne økonomisk. Om Sundhedsstyrelsen har sagt god for indholdet, vides ikke, men det må antages.

Tjek eventuelt selv

Ønskes en nærmere indsigt i, om forskningen, nævnt hos FSTB, er vurderet til at være af høj, moderat eller lav kvalitet, kan henvises til de links, der anføres under afsnittet med overskriften ”Kvalitetsvurderingerne i The Cass Review”.

Så afslutningsvis. Den bredeste repræsentation af forskningen, opdelt på de forskellige områder og præsenteret med abstract/resumé, findes som nævnt hos SEGM.

Forskningen er anført i kronologisk orden inden for hvert felt, altså med det nyeste først. Det betyder også, at vægten i høj grad ligger på de unge, der siden den eksplosive stigning i søgningen af kønsskifte har været altdominerende.

OBS: Skulle denne artikel rumme konkrete fejl, så venligst skriv til os via kontaktsiden på vores hjemmeside, og vi vil sikre en korrigering. Skriv også hvis der savnes noget afgørende. 

Artiklen vil dog ikke kunne tilfredsstille alle behov for mere viden, idet det ville blive en for stor opgave for os. Artiklen vil givetvis også blive diskrediteret, da den ikke oplyser om den anden side af sagen, altså fordele ved behandling. Årsagen dertil er, at de i forvejen er belyst i det materiale, der foreligger offentligt.

  1.  Forskningsgennemgang og vejledninger med en vis kritik af behandlingen:

    NICE (National Institute for Health and Care Excellence), UK-råd, der udarbejder evidensbaserede retningslinjer for det engelske sundhedsvæsen (NHS).
    Evidence Review: Gonadotrophin Releasing Hormone Analogues for Children and Adolescents with Gender Dysphoria. Evidence review: gender-affirming hormones for children and adolescents with gender dysphoria. Begge fra 2020

    Jonas F. Ludvigsson et al. “A systematic review of hormone treatment for children with gender dysphoria and recommendations for research”. 2023.

    UKOM (Norge, 2023): rapport fra Statens undersøkelseskommisjon for helse- og omsorgstjenesten vedrørende:  Patientsikkerhed for børn og unge med kønsinkongruens. 2023

    Finlands behandlingsvejledning Medical treatment methods for dysphoria associated with variations in gender identity in minors. 2020.

    The Cass Review, udgivet på vegne af UKs regering. Gennemgang af 102 studier vedrørende kønsskiftebehandling af børn og unge, m.v. 2024

    Treatment for Pediatric Gender Dysphoria: Review of Evidence and Best Practices. Udgivet på vegne af det amerikanske sundhedsministerium. 2025

    Vejledninger, der er mere bekræftende vedrørende udbyttet af behandlingen: 

    Sundhedsstyrelsen (DK). Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold. 2018

    WPATH (World Professional Association for Transgender Health) behandlingsvejledningen Standards of Care 8, 2022.

    Den tyske behandlingsvejledning ”Geschlechtsinkongruenz und Geschlechtsdysphorie im Kindes- und Jugendalter – Diagnostik und Behandlung” (klassificeret som konsensusbaseret, ej evidensbaseret, da den videnskabelige evidens blev anset for at være for svag). 2025

    OBS: Listen er ikke komplet, men kan give et vist indtryk i en dansk sammenhæng
    ↩︎

Til toppen