Loven om “ligestilling af kvinder og mænd”, der forbyder diskrimination, blev til i erkendelse af de fordomme mod kvinder, der kan spænde ben for dem. Loven skal sikre kvinder lige muligheder, lige løn for lige arbejde, og beskytte mod kønsbetinget chikane.
Hvis loven skulle blive tolket som en ligestilling af kvinder med mænd med juridisk kønsskifte i alle sammenhænge, rykker det billedet. Ifølge senere opdateringer beskyttes jo også transidentificerende personer mod diskrimination.
Vil retssystemet mene, at det er diskrimination af en transkvinde, altså en mand, hvis kvinder har særlige kønsbaserede rettigheder? Ellers ses det som et benspænd for kvinders lige muligheder, hvis en transkvinde, tæller som kvinde? Der savnes en afklaring.
Problemet kan eksempliceres af et par hændelser i Skotland. Her fik kriminelle transkvinder, altså mænd, ret til at afsone i kvindefængsel – selv mordere og voldtægtmænd. Og transkvinder blev inkluderet i den kvindekvote, der skal sikre en vis repræsentation af kvinder i offentlige bestyrelser, hvilket kan øge repræsentation af mænd.
Statistisk set vil “ligestilling” mellem kvinde og transkvinde også forurene løn-, kriminal- og sundhedsdata, hvilket vil skade overblik, forskning og forebyggelse.
I øvrigt endte sagen om kønsrepræsentation i offentlige bestyrelser i UKs Højesteret og i foråret 2025 faldt dommen. En kvinde er en kvinde, ikke en mand med jurdisk kønskifte. Afgørelsen vedrørte ligestillingsloven fra 2010, og betyder, at kvinder får genoprettet egne kønsbaserede rettigheder, blandt andet til egne sfærer, hvor sårbare, så som i omklædningsrum og kvindefængsler.
I Danmark har indsatte kvinder ikke længere den ret.