Nej, vi er pro-kvinder. Der eksisterer en reel interessekonflikt mellem kvinders rettigheder og de krav, som biologiske mænd, der hævder at være kvinde, stiller. Det kan fx. være krav om at benytte kvinders omklædningsrum, deltage i kvindesport eller at kvinder skal omtale dem som “hun” og “hende”. I det seneste årti har hensynet til disse mænd vejet tungest under henvisning til deres særlige sårbarhed og marginalisering. Konsekvensen har været, at piger og kvinders interesser, behov og rettigheder i stigende grad er blevet tilsidesat.

Det er sket i en giftig debat, hvor ethvert forsøg på at nuancere diskussionen eller udtrykke bekymring for hensynet til piger og kvinder, er blevet mødt med anklager om transfobi, udskamning og sociale repressalier. Det har hæmmet den demokratiske debat, som er nødvendig, når der opstår modsatrettede interesser mellem befolkningsgrupper.

Transkønnedes interesser er allerede stærkt repræsenteret i både politik og statsstøttede organisationer. Derfor ser vi det som både legitimt og nødvendigt, at nogen også taler kvinders og pigers sag.

Vi anerkender, at der findes et fåtal af mennesker, som oplever kønsdysfori, dvs. en lidelse hvor man oplever en dyb følelse af ubehag ved sin kønnede krop. Vi mener dog, at kønsdysfori skal ses som et udtryk for andre underliggende problematikker og at det kan være afledt af ydre påvirkninger, og at det derfor hverken er en medfødt eller fastlåst tilstand.

Vi mener, at følelsen af kønsdysfori ikke er ensbetydende med, at man er det andet køn. At føle sig fremmedgjort fra sin krop er ikke det samme som bogstaveligt at være født i “en forkert krop” – ligesom at en person med anoreksi heller ikke er en tynd sjæl fanget i en tyk krop. 

Vi mener, at biologisk køn er en konkret og objektiv realitet. En mand, der oplever kønsdysfori, er stadig en mand – kønsdysforien gør ham ikke til en kvinde. Det gør ham til en mand, med kønsdysfori.

Begrebet “trans” dækker i dag over mange forskellige mennesker med vidt forskellige baggrunde og behov. Derfor er det vigtigt at skelne mellem disse grupper, frem for at behandle “trans” som ét ensartet karaktertræk. 

Flere transaktivister hævder i dag, at det ikke er nødvendigt at have kønsdysfori for at identificere sig som trans, hvilket udvider kategorien betragteligt.

Blandt dem, der i dag kalder sig trans, ser vi forskellige mønstre og baggrunde, som kræver nuanceret forståelse. De mest omtalte er:

➞ Teenagepiger, der tager en transidentitet på sig som en måde at undgå de stereotype krav til feminin adfærd eller som en “løsning” på dybereliggende problemer. På Sexologisk Klinik i København har de set en markant stigning i denne gruppe: teenagepiger står nu for cirka 75 % af alle henvisninger.

➞ Unge med autisme, der ofte har udfordringer med selvforståelse, sociale dynamikker og sensorisk bearbejdning, og som fejlfortolker disse som værende “bevis” for at de er trans. Ifølge Center for Kønsidentitet i både Odense og København er omkring en tredjedel af de nyhenviste diagnosticeret med en autismespektrumforstyrrelse, og en endnu større andel udviser autistiske træk.

➞ Homoseksuelle, som udviser køns-nonkonform adfærd. Nonkonformitet indenfor kønsudtryk ses ofte hos homoseksuelle børn, unge og voksne. Men at være køns-nonkonform eller homoseksuel er ikke sygeligt, og det kræver hverken social, medicinsk eller kirurgisk behandling. Vi vurderer, at der findes forældre, der bevidst eller ubevidst har en aversion mod at have et homoseksuelt barn, og at dette kan påvirke den homoseksuelles selvforståelse eller forældrenes iver efter at transitionere barnet. I 2020 dokumenterede BBC Newsnight, at behandlerne på Tavistock-klinikken i England (den engelske pendant til Sexologisk Klinik), gang på gang havde observeret homofobi i patienternes familier.

➞ Voksne mænd med autogynefili, altså mænd, der oplever seksuel ophidselse ved tanken om sig selv som kvinde, hvilket betyder at kønsskifteønsket og deres generelle adfærd kan være fetischbetonet. Der findes fire hovedkategorier af autogynefili: anatomisk, fysiologisk, adfærdsmæssig og transvestitisk, hvor sidstnævnte er almindelig kendt som transvestitter/cross-dressere. Psykolog og forskeren Ray Blanchard beskrev denne gruppe helt tilbage i 1989 og lektor Karen M Larsen har skrevet en god introduktion her. 

➞ Voksne mænd, der føler sig så skidt tilpas i den stereotype mandlige kønsrolle, at de  mener sig i virkeligheden at være kvinder, og derfor påtager sig den kvindelig kønsstereotype kønsrolle, ofte i videre omfang ydremæssigt end mange voksne kvinder.

Derfor mener vi, at det er nødvendigt at genindføre kønsdysfori som et diagnosekriterium, og at det igen bør anerkendes som en psykisk lidelse. Ikke for at stigmatisere, men for at sikre grundig udredning og den rette støtte – og for at skelne mellem de mange forskellige årsager bag.

Når nogen siger, at de har “en anden kønsidentitet”, ser vi det som et udtryk for, at de ikke føler sig hjemme i traditionelle kønsroller, som samfundet har skabt. Det er en forståelig reaktion - for hvem gør det? Men i stedet for at bekræfte kønsrollerne som definitive “skabeloner”, bør vi udfordre selve kønsrollen og idéen om, at køn skal diktere adfærd, udtryk eller personlighed.

Vi ønsker et samfund, hvor både mænd og kvinder frit kan udtrykke sig – uanset køn – uden at blive presset ind i snævre og stereotype forestillinger om, hvad det vil sige at være mand eller kvinde.

Når piger og kvinder vælger at “afkønne” sig selv ved at identificere sig som non-binære eller som trans, ser vi det som en reaktion på en snæver og forældet opfattelse af, hvad det vil sige at være kvinde. Men at være kvinde handler ikke om, hvorvidt man lever op til samfundets kvindekønsrolle eller performer en vis grad af feminitet – det handler om  biologisk køn. 

Vi mener, at piger og kvinders frigørelse begynder med forståelsen af, at kvinder både kan være feminine, maskuline og androgyne. Som mennesker er vi alle komplekse og forskellige på vores egen måde, og ingen af os passer ind i stereotype kønsroller. Derfor skal vi heller ikke bruge dem som skabeloner eller som identitetsbokse. 

Vi mener, at reglerne for juridisk kønsskifte bør skærpes markant. I dag er det muligt at skifte juridisk køn alene ved selvidentifikation – såkaldt selv-ID. Dvs. enhver borger kan frit anmode om at blive registreret som det modsatte køn i statens systemer, udelukkende baseret på en erklæring om at føle sig som det andet køn. Efter en refleksionsperiode på seks måneder bekræftes anmodningen – alt sammen uden krav om lægefaglig vurdering, diagnose eller behandling.

Denne ordning bygger udelukkende på subjektiv oplevelse og ignorerer det biologiske køns betydning. Vi mener, at det bidrager til en uklarhed omkring køn og rettigheder, og at det underminerer nødvendigheden af lægefaglig håndtering af kønsdysfori.

Derfor bør juridisk kønsskifte kun være muligt som led i et behandlingsforløb for diagnosticeret kønsdysfori – og kun hvis det vurderes, at tilstanden ikke kan afhjælpes med terapi alene. Juridisk kønsskifte skal ses som en sidste udvej for patienter i svær mistrivsel, hvor målet er en omfattende fysisk transition.

Desuden bør det slås fast, at hverken juridisk eller medicinsk kønsskifte automatisk giver adgang til det ønskede køns kønsspecifikke rum, fx omklædningsrum eller fængsler. 

I offentlige registre og statistikker bør det biologiske køn altid fremgå, da det er afgørende for korrekt dataindsamling og datafortolkning. Dvs. at kriminalitet begået af en mand, der identificerer sig som kvinde, skal stadig registreres som kriminalitet begået af en mand. 

Det biologiske køn skal også benyttes på sundhedsområdet af hensyn til effektiviteten i behandling, forskning og statistik.

Vi er en tværpolitisk bevægelse uden tilknytning til noget bestemt parti og vores medlemmer kommer fra hele det politiske spektrum. Mange har en baggrund på venstrefløjen, men andre befinder sig i midten eller på højrefløjen. Det ser vi som en styrke. På trods af politiske forskelle er vi forenet om ét fælles mål: at beskytte piger og kvinders rettigheder, ytringsfrihed og sikkerhed.

Den engelske organisation Sex Matters har lavet en fremragende FAQ på mange helt generelle spørgsmål. På deres side kan du få svar på:

Kan man skifte køn? 

Hvad er medicinsk transition?