- Mennesker og andre pattedyr opdeles i hunkøn og hankøn.
- Køn beskriver, hvilken rolle kroppen er indrettet til at spille i forplantningen: om kroppen er indrettet til at danne ægceller eller sædceller.
- Kønnet forankres ved befrugtningen og kan ikke ændres.
- Kønnet præger hele kroppen – ikke kun kønsorganerne.
- Hvorvidt ens reproduktive anatomi er funktionsdygtig, ændrer ikke på ens køn. En kastreret mand er stadig en mand, og en kvinde i overgangsalderen er stadig en kvinde.
Hvad gør en kvinde til en kvinde, og en mand til en mand?
Hankøn betegner individer eller kropsdele, der har fulgt den udviklingsvej, som understøtter produktionen af sædceller. Hos mennesker og andre pattedyr er hannens rolle i skabelsen af et nyt individ begrænset til at levere den sædcelle, der befrugter ægget.
Hunkøn betegner individer eller kropsdele, der har fulgt den udviklingsvej, som understøtter produktionen af ægceller. Hunnens rolle rækker langt ud over at levere ægget: Hun bærer det nye individ i sin livmoder (graviditet), føder det og producerer bagefter mælk til det (amning).
Fra befrugtning til hele kroppen
Kønnet forankres i det øjeblik, sædcellen befrugter ægget. Ægget bærer altid et X-kromosom, mens sædcellen bærer enten et X eller et Y. Er der et Y-kromosom til stede, igangsættes en kaskade af processer, der danner testikler og penis. Uden Y-kromosomet dannes æggestokke, livmoder og vagina. Et XY-foster følger altså den mandlige udviklingsvej og et XX-foster den kvindelige.
Kønskromosomerne findes i næsten alle kroppens celler, og forskellene mellem mænd og kvinder viser sig i alt fra skelettets opbygning til musklerne, organerne, immunforsvaret og det ydre udseende.
Hvorvidt de reproduktive organer er funktionsdygtige, er underordnet. Børn, der ikke er gået i puberteten, kvinder efter overgangsalderen og mennesker, der er infertile eller har fået fjernet kønsorganerne, er stadig det køn, der blev forankret ved deres undfangelse. Mister en kvinde evnen til at danne ægceller, får hun ikke evnen til at danne sædceller.
Hjernen kønner instinktivt
Køn er ikke en ny opfindelse. Længe før mennesket kunne læse og skrive eller havde et CPR-system, har samfund forstået, at der er forskel på mænd og kvinder. F.eks. skildrer et af menneskets ældste kendte kunstværker, den omkring 30.000 år gamle Venus fra Willendorf, tydeligt en kvindekrop.
Fordi kønnet præger hele kroppen, aflæser vores hjerner instinktivt hinandens køn – ofte på et splitsekund. Vi behøver ikke at se andres kønsorganer for at afgøre deres køn. Det kan vi ud fra både gangart, kropsbygning og ansigt. 1 2
Forskning viser også, at hjernen har en “mandlig bias”: Ét enkelt mandligt kendetegn er nok til, at vi tolker en person som mand 3 4. En mulig forklaring er, at det har været en evolutionær fordel at kunne genkende mænd, fordi mødet med en mandekrop har en betydeligt højere risikoprofil end mødet med en kvindekrop – især for kvinder.
- Kozlowski, Lynn & Cutting, James. (1977). Recognizing the sex of a walker from a dynamic point-light display. Attention Perception & Psychophysics. 21. 575-580. 10.3758/BF03198740 ↩︎
- Mather, George & Murdoch, Linda. (1994). Gender Discrimination in Biological Motion Displays Based on Dynamic Cues. Proceedings of The Royal Society B: Biological Sciences. 258. 273-279. 10.1098/rspb.1994.0173
↩︎ - Wenzlaff F, Briken P, Dekker A (2018) If there’s a penis, it’s most likely a man: Investigating the social construction of gender using eye tracking. PLoS ONE 13(3): e0193616. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0193616 ↩︎
- Federici, S., Lepri, A., Bacci, S. et al. Male recognition bias in sex assignment based on visual stimuli. Sci Rep 12, 8156 (2022). https://doi.org/10.1038/s41598-022-12411-1 ↩︎