Hvem er vi

Her kan du møde kvinderne bag

Hovedgruppen

Foto indsættes senere

Birgitte Gøtzsche

Mille Sørensen

Mille Sørensen

Har før været meget optaget af klimakrisen, men idag har opløsningen af kvindekønnet mit fokus. Min debut i den offentlige debat skete i forbindelse med DBUs ønske om at tillade biologiske drenge/mænd i kvindefodbold, da jeg selv har spillet fodbold i mange år. Det var for mig et øjenåbnende skred i kvinders vilkår, som jeg ser som del af et større fremstød for at underminere kvindekønnet som biologisk klasse.

Dorte Toft

Dorte Toft

Født under krigen. Blev programmør, men forbuddet mod abort samt fordommene, der hæmmede kvinders muligheder, bidrog til, at jeg skiftede til journalistik. Fokus har mest været på teknologiens verden, herunder på svindlere (pssst Stein Bagger), men jeg har også brugt år på at udrede, hvorfor unge danske piger i ekstremt omfang fravalgte tech-uddannelser, selv om tech påvirker alle på godt OG ondt. Nu på øretævernes holdeplads som gender critical feminist.
Læs mere →

Kirsten Hyldgaard

Kirsten Hyldgaard

Jeg er lektor ph.d. ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, og jeg har lige siden begyndelsen af min studietid bl.a. arbejdet med kønsfilosofi og kvindeforskning.

Jeg har opdaget, at transkønnethed ikke blot er et interessant teoretisk spørgsmål (som jeg har arbejdet en del med); transkønnethed manifesterer sig også på en måde, der har åbenbaret interessekonflikter, hvor man ikke kan undgå at tage stilling – især ikke, hvis man gerne vil se sig selv som såkaldt rummelig.
Læs mere →

Jacqueline Vejlstrup

Jacqueline Vejlstrup

Som jordemoder og kvinderettighedsforkæmper har jeg i mere end 20 år arbejdet for kvinders reproduktive sundhed og rettigheder. Dette arbejde kræver, at vi fastholder køn som en biologisk og politisk relevant kategori. Derfor er jeg også en del af ekspertnetværket i Athena Forum, en europæisk organisation med fokus på kvinders kønsbaserede rettigheder. Her følger og formidler jeg især, hvordan kønsidentitetspolitik i europæisk lovgivning og sundhedspolitik får konsekvenser for jordemødres faglighed og dermed for gravide, fødende og ammende kvinders sundhed og rettigheder.