- De to køn, hankøn og hunkøn, opstod på Jorden for mere end en milliard år siden
- Hvert menneskes køn ligger fast fra undfangelsen og bestemmes af generne.
- Der er tusindvis af forskelle mellem mennesker af hankøn og mennesker af hunkøn. Nogle er tydelige (skægvækst, stemmeleje, kropsform, kønsorganer osv.), mens andre ikke er (for eksempel i immunforsvaret, de indre organer og på celleniveau).
- De synlige forskelle mellem kønnene bliver langt større i puberteten.
- Det er let at se, hvilket køn de fleste voksne har – selv ved første øjekast.
Hvordan menneskets køn defineres
Køn hos mennesker (og alle andre pattedyr) bestemmes ved undfangelsen og konstateres ved fødslen (og ofte før) af sundhedspersonale. Der findes to adskilte biologiske kategorier: hankøn og hunkøn, som hver spiller sin rolle i forplantningen. De to kategorier er formet af evolutionen og har eksisteret på Jorden i langt over en milliard år.
Hos arter med kønnet formering, som mennesker, skabes et nyt individ ved at forene én hanlig og én hunlig kønscelle. Disse hanlige og hunlige kønsceller (gameter) kaldes sædceller og æg. Mikroskopisk materiale kaldet DNA, som indeholder instruktionerne til, hvordan en krop skal bygges, kombineres fra de to og danner et nyt, unikt individ.
Ordet hankøn betegner individer eller kropsdele, der har fulgt den udviklingsvej, som understøtter produktionen af sædceller. Hos mennesker og andre pattedyr er hannens rolle i skabelsen af et nyt individ begrænset til at levere den sædcelle, der befrugter et æg.
Ordet hunkøn betegner individer eller kropsdele, der har fulgt den udviklingsvej, som understøtter produktionen af æg. Hos mennesker og andre pattedyr rækker hunnens rolle i skabelsen af et nyt individ langt ud over at levere ægget. Hunnen lader også det nye individ vokse i sin livmoder (graviditet), føder det og producerer bagefter mælk for at ernære det (amning).
Hos mennesker indeholder hver kønscelle genetisk information kodet som DNA og fordelt på 23 kromosomer. Ved befrugtningen danner de tilsammen 23 kromosompar, halvdelen fra moren og halvdelen fra faren. To af kromosomerne, de såkaldte kønskromosomer, har en anden form end de øvrige og minder nærmest om bogstaverne »X« og »Y«. Kvinder har to X-kromosomer, mens mænd har ét X og ét Y. (De sjældne undtagelser er beskrevet under »Hvad er DSD?«)
Ved forplantningen bidrager moren altid med et X-kromosom, mens faren kan bidrage med enten et X eller et Y. Hvis faren bidrager med et Y, får det nye individ XY-kromosomer. Hvis faren bidrager med et X, får det nye individ XX-kromosomer.
Hvordan et befrugtet æg udvikler sig, afhænger af, hvilket af de to mønstre det indeholder:
XY-kromosomer indeholder instruktionerne til at udvikle sig til en dreng i livmoderen og siden til en mand i puberteten. Det er den mandlige udviklingsvej.
XX-kromosomer indeholder instruktionerne til at udvikle sig til en pige i livmoderen og siden til en kvinde i puberteten. Det er den kvindelige udviklingsvej.
Næsten alle nyfødte kan let bestemmes som drenge eller piger blot ved at se på deres kønsorganer (penis og testikler hos drenge, vulva hos piger). I sjældne tilfælde kan kønsorganerne have en usædvanlig form, eller der kan være andre tegn på, at forplantningssystemet ikke har udviklet sig på den sædvanlige måde. I de tilfælde kan der være brug for medicinske undersøgelser for at fastslå barnets køn og vurdere, om der er behov for behandling.
Puberteten er den periode, hvor børn bliver kønsmodne. Det betyder, at de vil kunne få deres egne børn, hvis alt er, som det skal være. Men puberteten påvirker mere end kønsorganerne. Den påvirker alle dele af kroppen, og det sker på forskellige måder hos drenge og piger.
Disse forskelle har betydning for medicinsk diagnose og behandling, på måder man først nu er begyndt at forstå. De viser sig overalt i kroppen: i skelet og muskler, i hvor kraftig kropsbehåringen er, i mængden og placeringen af kropsfedt, i stemmebåndene og i mange andre dele af anatomien og fysiologien.
Når en person har været igennem puberteten, er det som regel let at se vedkommendes køn, selv når personen er fuldt påklædt. Man kan bedømme køn ud fra gangart og ansigt, uden at se de kropsdele, der adskiller sig mest mellem de to køn, som bryst og kønsorganer.